Hvad en energirådgiver ser på, når hjemmets tarif har stået urørt i årevis

Jeg taler mest i telefon med folk, der sidder ved køkkenbordet med nogle papirer foran sig. De fortæller om huset, om hvordan det varmes op, og hvad der står på det, de har fundet frem. Så ser jeg på, om tarifferne og varmeløsningen passer til den måde, de bor på. Nogle dage handler det om et teknikrum i en kælder, andre dage om en stue med en radiator, der aldrig bliver rigtig varm. Det minder mere om en runde gennem huset end om at regne på noget.

Boligejere, og lejere der har boet samme sted længe nok til, at ingen husker, hvornår tariffen blev valgt. Nogle overtog den fra den forrige beboer. Andre fik den den dag, de fik nøglen. Det er ikke dovenskab. Der er bare ikke noget i hverdagen, der minder en om at kigge efter, og så går der pludselig mange år, uden at nogen har rørt ved den. En lejlighed med fjernvarme giver en helt anden samtale end et parcelhus med et gammelt fyr i kælderen, men spørgsmålet er det samme: om det stadig passer.

Fordi alting virker. Lyset tænder, og radiatoren bliver varm, så der er ingen grund til at lede efter noget andet. Men husstande på en standardtarif med variabel afregning eller med et ældre varmeanlæg betaler ofte mere i de dyre timer eller overser regionale ordninger for effektivisering. Om det gælder netop jeres hus, kan jeg ikke sige på forhånd. Det afhænger af, hvordan I bruger det, og jeg vil hellere sige det end at gætte.

Det, jeg arbejder med, hedder Home Energy Assessment. Det hjælper boligejere og mangeårige beboere med at gennemgå deres tariffer for el, gas og varme sammen med praktiske forbedringer af boligen og lokale tilskud. Det begynder med et kort tjek. Man sender oplysninger om boligen og forsyningen: hvor stor den er, hvornår den er bygget, hvad den varmes op med, og hvilken tarif der står på papirerne. Det tager nogle minutter og ikke en aften. Vil man se, hvordan det foregår, begynder man med at bede om en kort samtale om, om tariffen stadig passer.

Så taler man med en energirådgiver, og her gennemgår vi tarifmulighederne og de husstandsprogrammer, der kan være relevante for netop den bolig. Bagefter får man en skriftlig oversigt, tilpasset hjemmet, så man kan læse den igennem i ro og tale med dem, man bor sammen med.

Selv ser jeg på el, gas og varme, hver for sig og i sammenhæng. Jeg spørger, hvornår på døgnet huset bruger mest, fordi nogle tariffer lægger mere vægt på spidsbelastningstimerne end andre. Jeg spørger til isoleringen, og om loftet og vinduerne stammer fra dengang, huset blev bygget. Og jeg ser på, hvilke lokale ordninger der findes, for de er ikke de samme overalt.

Samtalen er til for at informere. Jeg gennemgår mulighederne og svarer på det, man spørger om. Om der skal skiftes tarif, eller om der skal gøres noget ved huset, afgør husstanden bagefter, og der er ingen, der haster med at få et svar. Nogle vil tænke over det i en uge. Det er helt i orden.

Hvis man for nylig selv har kigget på det hele, eller hvis man helst ikke vil tale om sit forbrug. Og hvis man håber, at nogen kan sige, hvad der kommer ud af det, før de har set boligen. Det kan jeg ikke. Hvad en ændring af tariffen giver, afhænger af boligen, isoleringen, de lokale priser og af, hvordan husstanden bruger energi. Der findes ingen standardhusstand, og jeg kan ikke regne på en, der ikke er her.

Ja, det sker. Så konkluderer vi, at tariffen passer, og at huset kan blive stående, som det er. Jeg har siddet med et hus, hvor varmeanlægget var ældre, men hvor husstanden brugte så lidt, at en ændring ikke gav mening. Det er et eksempel og ikke en regel. I naboens hus kan det se helt anderledes ud, og det kan jeg ikke vide, før jeg har hørt om det.

Så skal man vide, at en opgradering har en udgift, før den begynder at give noget tilbage. Nye vinduer eller mere isolering skal først bestilles, bygges og vænnes til. Offentlige ordninger har deres egne betingelser, og de er forskellige fra region til region. Nogle kræver bestemte håndværkere, andre en bestemt alder på boligen. Det læser vi igennem sammen, men beslutningen ligger helt hos husstanden.

Den seneste årsopgørelse fra forsyningen, hvis den er til at finde, og målernummeret. Det står på måleren eller på en seddel i målerskabet. Så skal man kunne sige, hvad huset varmes op med, og hvornår det er bygget. Mere behøver man ikke. Mangler der noget, finder vi ud af det i samtalen, og man kan roligt sende forespørgslen, selv om målerskabet ligger bag en cykel i kælderen.

Man accepterer med forespørgslen, at en energirådgiver kontakter en pr. telefon eller e-mail om boligens energiforbrug. Det er hele aftalen, og den koster ikke noget og binder ikke til noget. Rådgiveren ringer eller skriver typisk inden for nogle hverdage. Det er ikke en bekræftet tid, men en anmodning om at blive kontaktet, og først bagefter beslutter man selv, hvad man vil.