Sådan læser du en elregning fra øverst til nederst

Regningen fra elselskabet kommer som en pdf eller i en kuvert, og de fleste kigger kun på ét tal nederst. Resten er linjer, der ligner hinanden. Det er værd at vide, hvad de dækker, for så kan man se, hvad der er fast, hvad der følger forbruget, og hvad der slet ikke er elselskabets.

Øverst: hvem, hvad og hvornår

Øverst står afsenderen, dit kundenummer, adressen på forbrugsstedet og den periode, regningen dækker. Perioden kan være en måned, et kvartal eller et helt år, alt efter hvordan aftalen er lavet, og hvordan måleren aflæses. Kig på adressen. Har du haft flere adresser, er det forbrugsstedet, der tæller, ikke den, du bor på nu.

Målernummeret

Et sted på regningen står målernummeret, og ofte også et længere nummer, der peger på selve forbrugsstedet. Målernummeret kan du finde på måleren eller på en seddel i målerskabet. Det er det nummer, man bliver bedt om, hvis en aflæsning skal rettes, eller hvis man vil tale med nogen om sit forbrug. Det er ikke det samme som kundenummeret.

Abonnement: det faste

Abonnementet er det, du betaler for at have en aftale, uanset hvor meget strøm du bruger. Typisk er der ét hos elhandlen og ét hos netselskabet. De står som hver sin linje, og de ændrer sig ikke med forbruget. Er der en stille måned, fordi huset har stået tomt, er det abonnementerne, der stadig står på regningen.

Kilowatttimer: det, der følger forbruget

Måleren tæller kilowatttimer, og regningen ganger dem med en enhedspris for selve strømmen. Prisen kan være den samme hele døgnet, eller den kan svinge fra time til time, hvis aftalen er variabel. Se efter, om forbruget er aflæst eller skønnet. Et skøn er et gæt ud fra tidligere perioder, og det rettes først, når der kommer en rigtig aflæsning.

Nettarif: transporten

Nettariffen er betalingen til netselskabet for at føre strømmen frem til din stikkontakt. Netselskabet bestemmes af, hvor du bor, så det kan du ikke vælge. Tariffen kan være delt op efter tidspunktet på dagen, sådan at nogle timer, ofte om eftermiddagen og aftenen, tæller mere end andre. Det er den del af regningen, der handler om tarif i ordets egentlige forstand.

Elafgift og moms: det, andre bestemmer

Elafgiften er en afgift til staten, og den lægges på hver kilowatttime. Momsen kommer oven på det hele til sidst. Begge dele står som egne linjer, fordi hverken elselskabet eller netselskabet selv bestemmer dem, og derfor kan man heller ikke forhandle om dem.

Linjerne i korte træk

Abonnement

Fast betaling for aftalen, uafhængig af forbrug.

Forbrug

Kilowatttimer gange enhedsprisen for strømmen.

Nettarif

Transport af strømmen, til tider afhængig af klokkeslæt.

Elafgift

Afgift pr. kilowatttime, fastsat uden for selskaberne.

Moms

Lægges på sidst, oven på alle de øvrige linjer.

Nederst: totalen og det, der er værd at tjekke

Nederst står totalen, og ved siden af den ofte en sammenligning med tidligere perioder. Brug et minut på tre ting. Passer perioden? Er forbruget aflæst eller skønnet? Er målernummeret dit? Hvis noget af det er galt, er der ingen grund til at vente med at sige det til selskabet.

Hvordan en energirådgiver ser på en tarif, der har stået urørt i mange år, kan man læse i samtalen på forsiden.