Måleren i entréen: hvad tallene og lamperne faktisk viser

Jeg var længe ikke klar over, hvad min måler egentlig lavede. Den sad i entréen bag en låge, og jeg kiggede kun på den, når nogen bad mig om et tal. Men den tæller, uden at nogen behøver at gå rundt med en notesblok, og det er netop derfor, den er værd at kende.

Tallene på displayet

De fleste målere viser et sort tal i kilowatttimer, kWh. Tallet er en samlet sum, og det går kun opad. Det betyder, at det, man ser, ikke er forbruget i dag eller denne måned, men hele målerens levetid. Når man vil vide, hvor meget der er brugt siden sidst, trækker man det gamle tal fra det nye. Nogle målere har også et eller to tal med en anden farve eller et mindre display ved siden af. Det er typisk til drift og test, og det behøver man ikke holde øje med.

Lamperne og blinket

En lille lampe, der blinker, er ofte målerens måde at sige, at den tæller. Hvor hurtigt den blinker, afhænger af, hvor meget strøm der går igennem. Mange vil sige, at en blinkende lampe er det samme som en kørende motor. Det er et godt billede, men lampen siger ikke noget om, hvad det koster. Den viser kun, at der er strøm i gang. Står lampen helt stille, mens der er tændt for noget, er det værd at spørge en elektriker, og ikke gætte.

Årsforbrug og forbrug i timerne

Her blander folk tit to ting sammen. Årsforbruget er et samlet tal for et helt år, og det bruges til at sammenligne huse og til at fastsætte, hvad en aftale kommer til at koste. Forbruget i timerne er det, måleren registrerer time for time, eller oftere, hvis den er af nyere type. Det kan være 0,3 kWh klokken tre om natten og 2 kWh, når vandkedlen og ovnen kører samtidig klokken seks om aftenen.

Det ene siger noget om, hvor meget huset bruger. Det andet siger noget om, hvornår. Har man en variabel pris, betyder timerne mere end årstallet. Har man en fast pris, er årstallet ofte det, der tæller. Det afhænger af aftalen, og den kan man finde i sin elregning eller hos elhandleren.

Sådan aflæser du selv

Det tager et minut. Tag et billede af displayet med telefonen, eller skriv tallet ned på en seddel, der hænger i skabet. Gør det samme nogenlunde på samme tid hver uge eller hver måned, så kan du selv regne forbruget ud for perioden. Skriv datoen ved siden af, for ellers husker man ikke, om tallet var fra mandag eller fredag.

Når du har to aflæsninger, trækker du den ældste fra den nyeste. Resultatet er kilowatttimer for perioden. Ganger du det med enhedsprisen på din regning, får du et løst bud på prisen for strømmen, uden afgifter og abonnement. Det er ikke helt præcist, men det er nok til at se, om regningen ligner det, du regnede med.

Når tallene ikke passer

Hvis din aflæsning og regningen ikke stemmer overens, er det første spørgsmål, om perioderne er de samme. Det andet, om regningen bygger på et skøn. Har selskabet skønnet, står det som regel på regningen. Så kan du bede om en rigtig aflæsning og sende dit eget tal med. Målernummeret skal også passe, for ellers aflæser du en anden måler end den, der står på regningen.

Og hvis lamperne opfører sig underligt, eller displayet er mørkt, er det netselskabet, der skal kontaktes, ikke dig selv med en skruetrækker. Måleren er ikke din at åbne.

Har du lyst til at se, hvordan selve regningen hænger sammen med de tal, du har aflæst, kan du læse Sådan læser du en elregning fra øverst til nederst.